Deprecated: Array and string offset access syntax with curly braces is deprecated in /home/fotobog5/lnj-terapi.dk/wp-includes/script-loader.php on line 757

Deprecated: Function get_magic_quotes_gpc() is deprecated in /home/fotobog5/lnj-terapi.dk/wp-includes/formatting.php on line 2692

Deprecated: The behavior of unparenthesized expressions containing both '.' and '+'/'-' will change in PHP 8: '+'/'-' will take a higher precedence in /home/fotobog5/lnj-terapi.dk/wp-content/plugins/schema-and-structured-data-for-wp/reviews/reviews_service.php on line 246

Deprecated: Function get_magic_quotes_gpc() is deprecated in /home/fotobog5/lnj-terapi.dk/wp-includes/load.php on line 926

Notice: Trying to access array offset on value of type bool in /home/fotobog5/lnj-terapi.dk/wp-includes/theme.php on line 2360

Deprecated: Function get_magic_quotes_gpc() is deprecated in /home/fotobog5/lnj-terapi.dk/wp-includes/formatting.php on line 4798
Læs om mit første møde med hypnosen - LNJ Terapi
Deprecated: Function get_magic_quotes_gpc() is deprecated in /home/fotobog5/lnj-terapi.dk/wp-includes/formatting.php on line 4798

Mit første møde med hypnosen

Forside > Mit første møde med hypnosen

8 August 2019 – af Lars Nørgaard Jensen

Mit allerførste bekendtskab med hypnose

– ligger mange år tilbage i tiden, og jeg husker at det var en aften hvor min familie var samlet hos mine forældre.

I fjernsynet var der en hypnotisør som ville hjælpe danskerne hjemme i stuerne med at stoppe med at ryge. Det var den daværende hypnotisør Ali Hamann som fangede vores opmærksomhed, og jeg husker hvordan jeg sad som klæbet til skærmen, og havde svært ved at rejse mig og løsrive mig fra hypnosen.

Det var på trods af at jeg ikke selv røg, og havde tænkt at jeg lige så godt kunne brygge en kop kaffe, når nu jeg alligevel ikke var ryger.

Min kone som var ryger, sad og pjattede omkring det som skete på skærmen, og tog det ikke særligt alvorligt.

Da vi senere kom hjem til os selv, blev hypnoseshowet genudsendt i fjernsynet, og jeg besluttede mig for at gå en tur med mit barn og min hund.
Jeg sagde til min kone, at hun så kunne hun følge med i det som skete i fjernsynet, i fred og ro imens jeg var væk.

Hun har ikke røget siden da.

Nogle år efter oplevede vi at vores yngste søn fik koncentrationsproblemer

– og havde svært ved at følge med i sin skole. Vi troede fejlagtigt at han var ordblind, og det var først da han gik i 5. klasse, at vi ved et tilfælde fandt ud af hvad der var galt.

Min søn havde for sjov taget mine briller på, og efter han fik dem på udtalte han: “Nu ser jeg meget bedre.”

Derfor tog vi ham med til en specialoptiker og fik foretaget nogle test, som konstaterede at drengen ikke havde noget samsyn.
Manglende samsyn giver næsten de samme problemer som hvis man er ordblind, og derfor fik han sine egne briller, hvilket hjalp på hans syn.

Men en ung dreng som har haft svært ved at koncentrere sig og følge med i skolen, har naturligvis tilegnet sig nogle dårlige vaner og mønstre i forhold til sin undervisning, som selvfølgelig ikke ændrede sig, bare fordi han fik nye briller.
Disse vaner med at være urolig, ikke sidde stille og lade tanker være alle andre steder, end der hvor de skulle være under undervisningen, var svære at bryde.

 Jeg ved ikke hvad der er sket med ham, men det er som om han er meget mere koncentreret og mere til stede.

Det var her jeg kom i tanke om hypnosen igen og kom i tanke om hvordan det havde fået min kone til at stoppe med at ryge.
Så vi blev enige om at prøve hypnose med vores søn, og så se om det kunne hjælpe ham med at få en bedre koncentration, så nogle af de gamle vaner og mønstre med at være urolig, kunne blive brudt.

Vi oplevede en forandring hos ham efter kun 3 sessioner, og ved næste skole-hjem samtale udtalte læreren: “Jeg ved ikke hvad der er sket med ham, men det er som om han er meget mere koncentreret og mere til stede. Det går meget bedre med det faglige.”

-Vi havde bevidst valgt ikke at fortælle noget til skolen om hypnosen.

Nu var min nysgerrighed på hypnose vakt for alvor.

Men der skulle alligevel gå nogle år inden jeg igen kom i tanke om hypnose.
For på daværende tidspunkt havde jeg et firma med min ældste søn og en god ven.

Det var et firma vi havde startet op fra bunden, og vi havde godt gang i den med travlhed. Ja, faktisk havde vi så godt gang i den, at jeg fra den ene dag til den anden, valgte at forlade mit firma, fordi jeg var ved at blive slået omkuld af stress.

Det var så slemt at jeg fornemmede at det gjaldt min overlevelse, og hvis jeg ignorerede signalerne fra min krop, så ville det ende rivende galt.
Min kone og ældste søn kom derfor til at stå for afviklingen og salg af firmaet aktiverne.
Jeg var helt færdig og jeg havde fortalt dem, at de måtte gøre med firmaet hvad de ville. Ja, de måtte sågar give det hele bort, så længe jeg ikke behøvede at forhold mig til det, og bare kunne få fred og lov til at være.

Min stress var så slem dengang, at jeg lavede en aftale med min kone, om at det var i orden for et stykke tid, at jeg bare stod til, bare var og bare sørgede for at få det bedre. -For selv det at komme ud af sengen om morgenen, føltes som en stor ting.

 Jeg kan måske ikke leve af det. Men jeg kan leve med det.

Jeg fik det langsomt bedre og bedre i den periode hvor jeg blot var hjemme, og en dag kom min ven Peter på besøg, for at se til mig.

Peter var direktør for det firma der lå som nabo til mit eget afviklede firma, og han havde hørt at jeg ikke havde det godt.
Efter et par timers afslappet samtale tilbød han mig et vikariat hos ham: “Du Lars, jeg har en som er på barsel, og hvis du kunne tænke dig at tage et vikariat, så tror jeg det vil være godt for dig at komme lidt ud.”

Jeg var nødt til at mærke efter og overveje det, hvilket selvfølgelig også var i orden. Derfor blev det også drøftet med min kone, og det hjalp mig frem til at “Jeg kan måske ikke leve af det. Men jeg kan leve med det.”

Kort tid herefter var jeg i et vikariat som pedel, hvilket var noget af en forandring i forhold til at være daglig leder i egen virksomhed. Men det var præcis det jeg havde brug for, og der gik ikke længe før jeg fik mere energi og gåpåmod.
Vikariatet blev efterfølgende skiftet ud med en fast stilling.

Det er ofte sådan, at når man før har været leder, så kan det være svært at undlade at blande sig i daglig praksis og opgaver. Sådan var det også for mig, efterhånden som jeg kom mere og mere til hægterne.

Jeg blev derfor tilbudt en stilling som teamleder for intern personel, som jeg takkede ja til. Jeg satte bare den klausul, at jeg ville have friheden til at tage et kursus i Hypnose og NLP.

Jeg have svoret over for mig selv, at jeg aldrig igen ville udsætte mig for en arbejdsbyrde som var så belastende, at det ville være på bekostning af mit helbred. Det blev heldigvis også accepteret.

I 2002 startede jeg på kurset Hypnoseterapeut og NLP Practitioner, på Hypnose Skolen i Århus.

Kurset tog jeg fordi jeg var nysgerrig, og jeg forventede derfor ikke at jeg ville gøre mere ud af det. Men i stedet blev jeg blot mere nysgerrig på hvad hypnosen kunne gøre, og ikke mindst når det blev kombineret med teknikker fra NLP.
Derfor blev næste step Master Hypnoseterapeut og Master NLP Practitioner.

Herefter blev jeg supervisor for et grundhold, sådan at jeg kunne give noget af det videre, som jeg havde lært. Samtidigt hjalp det mig til at holde min viden ved lige, da jeg som supervisor fik repeteret det jeg allerede havde lært.
Jeg har været supervisor på Hypnose Skolen lige siden.

 Her har hypnosen hjulpet mig meget, da jeg har været i stand til at holde mig selv fri for smertestillende medicin

Desværre ville skæbnen at en kontorstol bryder sammen i ryggen, med mig lænende op af den, for snart 10 år siden.
Det resulterede i en diskusprolaps som jeg blev opereret for et halvt år efter. Men under genoptræningen sker det uheldige, at jeg fik endnu en diskusprolaps som krævede endnu en operation. Her fik jeg foretaget en stivgørende operation, som desværre ikke var uden komplikationer.

Her har hypnosen hjulpet mig meget, da jeg har været i stand til at holde mig selv fri for smertestillende medicin, ved hjælp af selvhypnose.
Selvhypnosen har også sikret mig min fulde søvn om natten, til trods for at jeg har kunne få alle de smertestillende piller jeg kunne drømme om.
Der er bare langt imellem at jeg tager piller, fordi jeg anser piller som en sidste udvej for mit vedkommende.

Nu arbejder jeg i min egen praksis som hypnoseterapeut, og jeg har siden dengang videruddannet mig, så jeg i dag er registreret hypnose psykoterapeut.
Samtidigt har jeg den glæde, at blive brugt som censor til eskamineringer, på både Hypnose Skolen og på Psykoterapeut Akademiet.

Mit næste planglagte projekt er at blive uddannet Mindfulness Instruktør, og det vil jeg skrive mere om når den tid er.